Knæ/hofte

Dette er holdet for dig som er blevet opereret i knæ eller hofte, eller som evt. står overfor en mulig operation, samt hvis du blot har gener fra knæ eller hofte i dagligdagen evt. som følger af artrose (slidgigt).

Holdet henvender sig også til dig, som evt. har været i et genoptræningsforløb, men som føler at du mangler det sidste træning.
Træningen tilrettelægges efter den enkeltes behov og fysiske formåen, således at alle oplever at blive udfordret på det rette niveau med det rette mål for øjet.
 
Holdet vil være instrueret af en fysioterapeut, hvorved du altid har mulighed for faglig information og vejledning. Træningen vil have fokus på styrke, stabilitet, mobilitet og koordination omkring knæ og hofte, da disse parametre er de primære faktorer for en effektiv træning. Øvelserne kan som oftest også bruges derhjemme, så holdet kan derfor også bruges som fornyelse og inspiration til dine hjemmeøvelser.

Vi anbefaler at man kommer opvarmet til holdet, dvs. man har cyklet, gået eller brugt crosstrainer ca. 10 min inden holdstart.

3 fordele ved dette hold

  • Styrker knæ og hofter

    Målrettede øvelser styrker de muskler, der støtter og aflaster leddene.

  • Bedre bevægelighed og funktion

    Træningen hjælper dig med at bevare eller genvinde bevægeligheden, så hverdagens aktiviteter bliver lettere.

  • Mere sikkerhed i bevægelse

    Øget styrke og stabilitet kan gøre det nemmere og mere trygt at gå, rejse sig, gå på trapper og være fysisk aktiv.