GynObs fysioterapi

Hos Lolland Fysioterapi kan du nå få professionel hjælp, råd og vejledning i problematikker omkring din bækkenbund.  

Oplever du udfordringer med urin- eller analinkontinens efter fødsel, eller som følge af andre bækkenbundsproblemer?

En specialiseret undersøgelse giver dig svaret og vejen tilbage til en tryg hverdag.

Bækkenbunden er en af kroppens vigtigeste muskelgrupper, men den bliver ofte overset - lige indtil den ikke fungerer optimalt. Inkontinens er et udbredt problem, men det er en tilstand, der i langt de fleste tilfælde kan afhjælpes eller helbredes med den rette målrettede indsats.

Når du bestiller en tid til GynObs fysioterapi hos os, foretager vi en grundig og professionel undersøgelse af din bækkenbundsfunktion (første konsultation). Vi undersøger ikke blot, hvor hårdt du kan knibe (styrke), men i høj grad også hvornår du kniber (timing). Hvis musklerne ikke reagerer hurtigt nok i hverdagens uforudsigelige situationer, opstår der nemlig ofte lækage.

Første konsultation indebærer:

  • En grundig samtale om dine symptomer og din historik (f.eks. dit fødselsforløb).

  • En specialiseret undersøgelse af bækkenbundens funktion, muskelstyrke og udholdenhed.

  • Test af musklernes timing og evne til at slappe af.

  • En skræddersyet og individuel genoptræningsplan baseret på dine resultater.

  • Samtykke: Den fysiske undersøgelse af bækkenbunden (hvor styrke og funktion vurderes indvendigt) kræver altid dit fulde, informerede samtykke. Hvis du ikke ønsker denne undersøgelse, respekterer vi naturligvis dette fuldt ud. Du skal dog være opmærksom på, at vi i så fald ikke kan få klarlagt den præcise årsag til dine gener i forhold til bækkenbundens reelle styrke, udholdenhed og spændingstilstand.  

Efter første konsultation vil man som udgangspunkt (alt an på dine behov) vælge et af to nedenstående forløb.

Forløb 1: Individuelt specialforløb (1:1)

Til dig, der ønsker en dybdegående udredning, skræddersyet behandling og fuld diskretion. Dette forløb foregår i et lukket behandlerrum, hvor det kun er dig og vores uddannede GynObs fysioterapeut. Her arbejder vi målrettet med dine specifikke udfordringer baseret på din krops behov.

  • Forløbet er særligt til dig der ønsker en præcis måling af din bækkenbunds styrke, er i tvivl om din knibeteknik, eller har brug for specialiseret genoptræning før/efter en operation i underlivet eller prostata.

  • Ved behov kan der inddrages særlige redskaber såsom biofeedback (visuel guide på skærm) eller el-stimulation (milde impulser til at vække svage muskler eller dæmpe en overaktiv blære).

  • Pris: Da vi arbejder indenfor ydernummer, vil der være tilskud fra sygesikringen hvis der foreligger en henvisning fra lægen, hvorfor priserne vil følge de gældende overenskomsttakster for fysioterapi. Se prisliste.

Forløb 2: Bækkenbundshold (træning på mindre hold)

Til dig, der vil opbygge en stærk bækkenbund og omsætte dine knib til praktisk hverdagsbrug. Holdtræningen foregår i en tryg og uformel atmosfære. Her er fokus på funktionel træning af bækkenbunden, så den automatisk kan holde stand, når du bevæger dig i din hverdag.

  • Fokusområdet vil særligt være det funktionelle knib integreret i stående, gående og udfordrende positioner, så bækkenbunden lærer at reagere hurtigt på hverdagens trykændringer f.eks. når du hoster, rejser dig eller løfter noget tungt.
    Du er i trygge og professionelle hænder hele vejen. Lad ikke bækkenbundsproblemer styre din hverdag.

  • Holdtræningen er af 40 minutters varighed 2 gange om ugen i 6 uger ( = 12 holdtræninger)

  • Der vil altid skulle være en forudgående førstekonsultation inden holdtræningen er muligt.

  • Pris: Forløbet afregnes efter de gældende overenskomsttakster fra sygesikringen for holdtræninger. Se prisliste.

Ved førstekonsultation hos vores GynObs fysioterapeut, kan i sammen klarlægge hvilket forløb der vil passe dig bedst.

Der er tilmed mulighed for at lave en kombination af de to forløb, hvor man f.eks. starter med en førstekonsultation og eventuelt 1-2 individuelle konsultationer for at sikre den rette knibeteknik (evt. ved hjælp af biofeedback) hvorefter man kan fortsætte på bækkenbudshold.

Henvisning og tilskud

  • Med lægehenvisning: Da vi arbejder indenfor ydernumre ydes der offentligt tilskud fra sygesikringen, hvis der foreligger en henvisning fra din egen læge eller speciallæge. Derudover er der mulighed for at vi laver henvisningen i klinikken jf. aftalen om Direkte adgang til fysioterapi.

  • Sygeforsikringen “danmark”: Vi indberetter automatisk din regning til Sygeforsikringen “danmark”, hvis du er medlem.

  • Sundhedsforsikring: Mange private sundhedsforsikringer og sundhedsordninger dækker også GynObs fysioterapi. Undersøg gerne dine vilkår hos dit forsikringesselskab inden opstart.

Info til vores patienter

For at gøre dit besøg så enkelt og trygt som muligt har vi samlet en række praktiske oplysninger om behandling, tilskud, tidsbestilling og parkering.